Overspiser du eller en, du kender?

 

Hvad er Binge Eating Disorder?

Binge Eating Disorder (BED) er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som i 2013 blev introduceret til det amerikanske diagnosesystem, DSM-5. BED er også kendt som ”tvangsoverspisning”.

I 2018 anerkendte World Health Organization (WHO) BED diagnosen, da den fik en plads i WHO’s diagnosesystem og international klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterende tilstande som den nye ICD-11. BED blev dog først anerkendt som ny diagnose her i Danmark d. 1. januar 2024.

De fleste er bekendte med de to spiseforstyrrelsesdiagnoser, anoreksi og bulimi. Det interessante ved BED’en er at i dag er langt flere danskere er berørte af BED end af anoreksi og bulimi.

Iflg. Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, så kæmper 75.000 børn, unge og voksne danskere i øjeblikket i 2024 med en eller anden form for spiseforstyrrelse. Her er tallene for de tre diagnoser:

  1. Anoreksi: 5.000 danskere

  2. Bulimi: 30.000 danskere

  3. BED: 50.000 danskere

Lægen og BED: 

Det største kendetegn ved BED, er tvangsmæssige overspisninger mindst en gang om ugen i en længere periode på mindst tre måneder. Disse overspisninger er som regel efterfulgt af stor skam- og skyldfølelse, men modsat bulimien, så kaster den berørte ikke op efter at have indtaget store mængder af mad på meget kort tid. Skyldfølelsen, der følger, er ofte både fysisk og psykisk ubehagelig, og den berørte kan føle et tab af kontrol over deres eget liv og egne beslutninger. Det kan føles, som der er ”noget”, der overtager kontrollen over det at spise.

Er der fx en stor skål slik foran den berørte, så kan personen føle en usynlig ”tag-selv-hånd”, der ryger direkte i skålen igen og igen til den er tom. Dette kan være et advarselstegn på, at der er en overspisning i gang, og at der måske skulle overvejes en tur til lægen for at høre, om der muligvis er en BED på færde.

Lægen kan ordinere forskellige diætpiller, og i dag kan der også søges hjælp i form af vægttabsmedicinerne, Wegovy eller Ozempic. Her er det dog vigtigt at vide, at ændres spisevanerne og livsstilen ikke, så vil effekten af slankemedicin sjældent være særlig succesfuld.

Grunden til dette er, at slankemedicin kun er effektiv, mens medicinen tages, men når det stoppes, og man ikke har kigget på grunden til den usynlige ”tag-selv-hånd”, så ryger man lige tilbage i sine dårlige spisevaner og en overspisning kan indtræffe meget hurtigt igen efter stop af slankemedicin. Her er det vigtig at kigge på ens mentale helbred for at se, om svaret til overspisningen ligger her.

Lad os kigge på nogle tegn på BED:

  • Der spises hurtigere end normalt samt der er en følelse af mangel på kontrol over, hvor meget man spiser. Der er ikke en gylden middelvej. Enten har man kontrol eller også har man ikke kontrol over at spise.
  • Der spises, indtil man føler sig ubehageligt mæt, selvom man ikke føler sig fysisk sulten længere. Der kan være en følelse af afhængighed af maden, som om man spiser sine følelser, da det giver ro i et kort øjeblik til skam- og skyldfølelse sætter ind. Man kan også starte med at spise uden af føle sult.
  • Der er en personlig bevidsthed om, at man spiser for meget. Derfor spiser man ofte alene og i hemmelighed. Spisningen bliver ofte gemt for ens nærmeste. Der er stor bekymring om, hvad andre tænker om en, og der spejdes konstant efter andres reaktioner.
  • Tankerne om mad, krop og vægt fylder alt for meget i dagligdagen. Selvværdet er helt i bund, da man er flov over ens krop og vægt. Derudover stiller man alt for høje krav til en selv. Depression og væmmelse efterfølger ofte.

Er du en af de 50.000 danskere:

Er du en af de 50.000 danskere, der har tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af en skam- og skyldfølelse uden kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler og/eller overdreven motion)?

  • Har du drømme om at slippe overspisningen?
  • Har du prøvet den ene slankekur efter den anden uden at kunne vedligeholde vægten bagefter?
  • Kan du forestille dig at være fri i dine tanker og ikke overtænke og overanalysere ALT i dit liv?
  • Ville det ikke være fantastisk at kunne samles med vennerne eller familien uden at frygte, at der bliver prikket til dit dårlige selvværd med en uvelkommen og ubehagelig kommentar?

Har du en eller flere af disse tanker, så er du måske ved at være klar til at kigge dybere på grunden til overspisningen, og hvad, der ligger bag din trang til at overspise. Først når du får hjælp til dine tanker og følelser bag BED’en og tvangsoverspisningen, så kan du begynde at se en vej udad dine dårlige spisevaner. Først efter behandling for BED’en, kan du begynde at tænke vægttag. Det er bare for svært at behandle overspisningen uden at finde et svar på hvorfor, hvordan og hvor kom den fra.

Er du mere nysgerrig på at lære mere om din tanker og følelser omkring din krop, og hvorfor du overspiser, som du gør? Så står vores kognitive terapeut og psykoterapeut, Helle klar til at hjælpe dig til et bedre og lettere liv, hvor måltider og mad fylder mindre, og hvor du lærer at finde balancen — i dig og i dit liv.

 

Kontakt Helle her

Kilder:

Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade
https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser

Sundhedsdatastyrrelsen
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/

Kontakt os i dag

Skal vi hjælpe dig?

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.

Book tid i dag

Book en tid hos os allerede i dag. Kontakt os i dag på telefon (+45) 23 44 15 09 eller email helle@adaneemindset.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Privatliv
Adanee Mindset
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.

Tredjeparts-cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonym information, såsom antallet af besøgende og de mest besøgte undersider.

Hold denne cookie aktiveret for at hjælpe os med at forbedre vores hjemmeside.